Aktiviteter i jagtforeningen

Jagt og fælleskab hele året

Lejre Jagtforening tilbyder året rundt aktiviteter for jægere i alle aldre og erfaringsniveauer. Vores aktiviteter er skabt for at styrke både fællesskabet og medlemmernes jagtfærdigheder og forståelse for naturen.

Uanset om du er nybegynder eller erfaren jæger, har Lejre Jagtforening noget at tilbyde – kom og vær med til at opleve glæden ved jagt og natur!

Regulering

Vi er meget aktive I Lejre Kommune, hvor foreningen på vegne af lodsejere og Lejre Kommune har jævnlig regulering af råger. Reguleringerne er planlagt med fokus på både sikkerhed og respekt for omgivelserne.

Skydetræning

På Ryegaard & Trudsholm Godsers skydebane på Munkholmvej kan medlemmerne forbedre deres skydefærdigheder med riffel . Indskydningsdagene er åbne for alle niveauer, og erfarne instruktører står klar til at give tips og vejledning, så alle kan træne i sikre omgivelser.

Foreningen arrangerer ligeledes haglskydninger for sine medlemmer, typisk op til sæsonstart i sensommeren.

Sociale arrangementer

Fællesskabet er centralt i Lejre Jagtforening, og derfor arrangerer vi også jævnligt sociale sammenkomster , hvor medlemmerne kan udveksle erfaringer og styrke fællesskabet uden for jagten.